Støt en principiel sag om retssikkerhed
I januar 2025 indleder Østre Landsret en historisk retssag, anlagt af den tidligere TV-vært Jes Dorph-Petersen mod Yvonne Frederiksen - advokaten bag den advokatundersøgelse, der i 2020 medførte, at han mistede sit job.
Advokaten, der er partner i Norrbom Vinding, er allerede blevet kritiseret ved flere instanser. Dels af advokatnævnet, dels af Datatilsynet og senest af Østre Landsret, der i sommeren 2024 stadfæstede Advokatnævnets kendelse om, at advokat Yvonne Frederiksen tilsidesatte god advokatskik, da hun udførte advokatundersøgelsen for TV 2.
Undersøgelsen resulterede i, at Jes Dorph-Petersen blev fjernet fra skærmen som vært på TV 2, efter at advokat Yvonne Frederiksen konkluderede, at han i to tilfælde havde udøvet sexchikane tilbage i 2001 og 2003 - altså tæt på 20 år tidligere.
Nu skal sagen for anden gang behandles i landsretten. Denne gang som en erstatningssag anlagt af Jes Dorph-Petersen. Det er i den forbindelse, at Jes Dorph-Petersen beder om hjælp til at dække sagsomkostningerne, der kan løbe op i flere hundrede tusinde kroner.

Foto: Franne Voigt
Advokatnævnet fandt allerede i november 2021, at advokat Yvonne Frederiksen havde tilsidesat god advokatskik og pålagde advokaten en bøde på 20.000 kroner herfor. Advokaten indbragte nævnets afgørelse for domstolene og grundet sagens principielle karakter, blev den behandlet i Østre Landsret i 1. instans. En enig landsret stadfæstede Advokatnævnets afgørelse.
Datatilsynet udtalte i februar 2022 TV 2 hård kritik for det utilstrækkelige oplysningsgrundlag i advokatundersøgelsen samt for brud på GDPR – altså datasikkerheden.
Jes Dorph-Petersen har på baggrund af advokat Yvonne Frederiksens ansvarspådragende handlinger, og de store personlige og økonomiske omkostninger, som de har medført, anlagt et civilt søgsmål mod advokaten, hvor han kræver en erstatning på 1,6 millioner kroner. Sagen, der hovedforhandles ved Østre Landsret over fire dage i januar 2025, ventes at få stor betydning for fremtidige advokatundersøgelser vedrørende blandt andet MeToo anklager.
Foruden de store personlige konsekvenser har sagen også medført betydelige økonomiske omkostninger. Og det er i den forbindelse, at Jes Dorph-Petersen beder om støtte til sagsomkostningerne.
Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen og Indsamlingsnævnet (J.nr. 24-700-08493), og eventuelt overskud vil blive doneret til den juridiske tænketank Justitia som arbejder for at styrke retssikkerheden her i Danmark.
Sagen omhandler udelukkende principper for god retssikkerhed og afspejler ikke en modstand mod MeToo- bevægelsen.
STØT SAGEN HER:
Overførsel til indsamlingskonto:
Reg. nr: 5475
Kontonummer: 1683629
— Sagens forløb
November 2020
Jes Dorph-Petersen indkaldes til samtale hos advokat Yvonne Frederiksen fra advokatfirmaet Norrbom Vinding.
December 2020
Han fjernes fra TV 2-programmet 'Go aften live'.
Foråret 2021
Jes Dorph anlægger sag mod advokat Yvonne Frederiksen i både Advokatnævnet og Datatilsynet
November 2021
Advokatnævnet giver ham medhold i et af tre klagepunkter, og Yvonne Frederiksen får en bøde på 20.000 kroner.
Februar 2022
Datatilsynet udtaler "alvorlig kritik" af TV 2 og Norrbom Vinding fordi indsamlingen af personoplysninger ikke var i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. Altså en overtrædelse af GDPR.
Maj 2023
Jes Dorph-Petersen anlægger et civilt søgsmål mod advokaten med krav om erstatning på 1,6 millioner kroner. Sagen skal behandles ved Østre Landsret i januar 2025.
Juni 2024
Østre Landsret stadfæster Advokatnævnets kendelse herunder bøden pålagt Yvonne Frederiksen.
Januar 2025
Østre Landsret indleder erstatningsagen anlagt af Jes Dorph-Petersen mod advokat Yvonne Frederiksen fra Norrbom Vinding. Der er afsat 4 retsdage.
— Artikler
Justitia - Analyse
Februar, 2022
Justitia belyser sagen i en analyse om retssikkerhed og gennemsigtighed i advokatundersøgelser her
Brud på GDPR
September, 2021
Weekendavisen - 'Retten til at blive glemt'
I strid med retssikkerheden
September, 2021
Af Mads Bryde Andersen, professor og dr.jur.
Advokatundersøgelser i #MeToo sager
Maj/juni, 2024
Tidligere juraprofessor håber, at Jes Dorph-sagen kan få advokatbranchen til at overveje den faglige rolle i #Metoo-sager. Artikel af Ditlev Tamm, Professor emeritus i jura, forfatter og debattør. Ditlev Tamm bakker op om Jes Dorph-Petersen sagen i Berlingske.